Produkter, som er bestilt og er klar til afhentning, men ikke betalt af kunden, og hvor det er aftalt, at kunden henter varen hos KB Metal ApS, opbevares på kundens regning og for kundens risiko, indtil afhentning finder sted. KB Metal ApS er ligeledes berettiget til at sende produkterne til kunden på dennes regning og risiko eller at afhænde dem til anden side, hvorefter kunden skal afholde omkostninger forbundet hermed.
Reklamation/erstatning:
Det påhviler kunden at kontrollere de leverede produkter ved modtagelsen.
Kunden skal reklamere skriftligt straks ved leveringen for så vidt angår krav vedrørende mangler, forsinkelse, produktansvar eller øvrige erstatningskrav, og senest 8 dage efter levering har fundet sted meddele KB Metal ApS eventuelle mangler ved de leverede produkter.
Transportskader skal anmeldes direkte over for den enkelte transportør.
Mangler der kan henføres til KB Metal ApS vil omgående blive søgt udbedret, dog skal bemærkes, at KB Metal ApS ikke erstatter ødelagte materialer leveret af kunden – heller ikke i situationer, hvor det påviseligt er KB Metal ApS, der har ødelagt disse.
Ønsker kunden, at KB Metal ApS skal bære det økonomiske ansvar for eventuelt ødelagte materialer, skal der forud for produktionens start aftales et dækningsbidrag til KB Metal ApS. Dækningsbidraget vil udgøre en procentdel af materialets værdi.
KB Metal ApS påtager sig intet ansvar for produktets konstruktion, anvendelighed eller skader som produktet eventuelt måtte forvolde.
Eventuelle erstatningskrav kan ikke overstige fakturabeløbet på ordren.
Videresalg
Hvis kunden videresælger et produkt erhvervet hos KB Metal ApS, kan KB Metal ApS overfor efterfølgende erhverver ikke gøres ansvarlig på nogen vis.
Ejendomsforbehold
Ejendomsretten til de af kunden købte produkter forbliver KB Metal ApS’s indtil købesummen i sin helhed er betalt.
Følgeskade og indirekte tab:
KB Metal ApS er i intet tilfælde erstatningsansvarlig for fejl og mangler over for kunden for nogen form for følgeskader, driftstab, avancetab eller andre indirekte tab, såsom, men ikke udtømmende, tabt arbejdsfortjeneste, formuetab og mistet arbejdsfortjeneste som måtte hidrøre fra salg af produkter, som reguleres af disse salgs- og leveringsbetingelser.
Produktansvar
KB Metal ApS er ikke ansvarlig for skader forvoldt på fast ejendom eller løsøre af et produkt, imens produktet er i kundens besiddelse. KB Metal ApS er ej heller ansvarlig for skader på produkter, som fremstilles af kunden eller på produkter, hvori produkter fremstillet af kunden indgår.
I tilfælde af, at KB Metal ApS måtte blive pålagt et erstatningsansvar over for tredjemand for en sådan skade, er kunden pligtig at holde KB Metal ApS skadesløs herfor. Kunden forpligter sig til at tegne produktansvarsforsikring for ethvert produktansvar, som måtte blive gjort gældende mod kunden, og kunden er ligeledes forpligtet til at lade sig medsagsøge ved den domstol eller voldgiftsret, som behandler kravet rejst imod KB Metal ApS på baggrund af sådan en skade.
Parterne forpligter sig til straks at orientere den anden part, såfremt der rejses et produktansvarskrav fra tredjemand.
Den til enhver tid gældende produktansvarslov finder anvendelse for parternes aftale.
Force majeure
KB Metal ApS er berettiget til at annullere en ordre helt eller delvist eller udskyde et aftalt leveringstidspunkt, hvis det skyldes omstændigheder, som ligger ud over KB Metal ApS’s kontrol. KB Metal ApS er i sådanne tilfælde ikke erstatningspligtig for manglende opfyldelse af sine forpligtelser.
For eksempel, men ikke udtømmende, i tilfælde af krig, oprør, uroligheder, terrorisme, lockout, brand, strejke, sygdom, vareknaphed, manglende leverance fra leverandør, embargo samt eksport- eller importforbud.
Delvis ugyldighed
Såfremt en eller flere bestemmelser i nærværende salgs- og leveringsbetingelser kendes ugyldige, uigennemførlige eller ulovlige, skal de øvrige bestemmelser ikke påvirkes heraf og er fortsat gældende.
Tvister
Eventuelle tvister udspringende af en aftale, som reguleres af nærværende salgs- og leveringsbetingelser skal afgøres efter dansk ret ved KB Metal ApS’s værneting ved retten i Hjørring.
KB Metal ApS, maj 2020.
Kontakt os på: kb@kbmetal.dk eller på telefon 98 86 40 66.